Klumme – Det forsømte forår

Det forsømte forår forgår i starten af 1900-tallet. Undervisningen, og respekten for lærerne er stor, i forhold til respekten nu til dags. De bliver hårdt straffet af deres lærerer når de laver fejl, eller når de afbryder timerne, og især hvis ordet ikke deres. Selvom der er stor forskel på forholdet mellem lærerne og eleverne, på en folkeskole og en privatskole, var respekten generelt set større i 1910, som er det årstal det forsømte forår skulle forstille at foregå i. Det var ikke kun respekten, det var også Disciplinen der generelt set var større i 1910, i forhold til den er nu om dage. En af grundene til at der var større respekt for lærerne i 1910 var at man højst sandsyneligt blev straffet når man gjorde eller sagde noget forkert. Familierne i det forsømte forår havde og store forventninger til deres børns uddannelser i forhold til hvad mange forældre har nu om dage. Forventningerne om at deres børn fik en god uddanelse, så de kunne forsørge dem selv og deres familie. Eleverne havde en slags frygt for lærerne. Jeg mener også at respekten til læren kan have en stor indflydelse, i forhold til indlæringen. Hvis man ingen respekt har for læreren udnytter man situationen til at lave andet end hvad man burde gøre. Vi så en dokumentar om en klasse, på en skole i horsens. På skolen i Horsens viser eleverne ingen respekt overfor lærerne. De larmer snakker mens læreren taler, bruger mobiler, og generelt set koncentrer de sig ikke om undervisningen. Eleverne bruger og meget deres telefoner. De fleste af elverne indrømmer også at de intet lære i timerne. Når læreren snakker, Tager eleverne al den opmærksomhed som læreren og undervisningen burde have haft. Jeg tror selv på at straf, virker i forhold til disciplinen, så længe det ikke er med en voldelig hensigt. Jeg er dog også sikker på at det kun hjælper på nogen mens andre tager det forgivet, at blive straffet. De unge nu om dage sløser mere i skolen, og de unge er mere dovne i og efter skolen. Unge har mange muligheder for at kunne lave ting der er sjovere. De sociale medier frister nemt mange elever, især når man bruger computer i skolen. Når folk laver andet end undervisningen forstyrrer det både elev selv, men det kan også forstyrrer, sidekammeratene. Jeg er dog selv glad for at vores klasse ikke larmer så meget som den i horsens.

Programmer

- Dødskampen// satse penge på, hvem der først dør

- Livsduellen // et ægtepar, der skulle kæmpe for at redde hinanden

- boksekampen // en kamp hovedpersonen vil se

- Mnemosyne // et program fra gamle dage

- stå-opperen // morgenprogram

- M7 // en slags fremtidsvideo, hvor 9’eren prøvede at få folk til at være normale

- musikvideo // musikvideo

Metafiktion, skærm og virkelighed. Der bliver spillet på forholdet mellem fiktion og virkelighed

- Han hører hende sige M7, og han vil høre hvad det er.

- Han ser noget, der ligner en film, en pige og en fyr der sidder på en bænk

- Pigen ligner hende, der sidder ved siden af ham i virkeligheden, og fyren ligner ham

- Pludselig bliver han klar over at det er ham selv og pigen han sidder ved siden af

- I filmen går de væk hånd i hånd, uden antenner på

- Men i virkeligheden, sidder de stadig på bænken, og pigen er forsvundet

Perspektivering

Reality

- I dag er det meget opsat, og det skal se ud som om det er meget alvorligt, men det er ikke sådan at folk dør på åbent TV

Teknologi

- I dag er man sat dig sammen med venner, og godt nok er man afhængig, men ikke SÅ afhængig

Hovedperson

- er vokset op i bogens miljø

- han har styr på den tids teknologi

- han er en sjosker, men alle i hans verden er sjoskere - nærmest alle

Sprog

- man kan godt høre at novellen er lidt gammel

- ord, som f.eks. Eddersmart, sprællevende, drøngode eller sølle

- forfatteren har en sjov/underlig syn på fremtiden

Nutid-fremtid

- i bogen går de fleste mennesker mere op i nærsyn end i at være sammen med andre mennesker

- i dag snakker vi forhåbentlig mere med hinanden, end vi kigger i vores smartphone

- TV programmerne er ikke lige så syge i hovedet som de er i bogen